6. Barndomsbilleder

.

"Asbjørn 1956", har mor skrevet på tegningen til højre. Sjovt nok husker jeg tankerne i forbindelse med den, da jeg var tre-fire år gammel. Først umiddelbar stolthed over resultatet. Så selvkritik: erkendelse af manglen på proportioner, det alt for store hoved i forhold til kroppen og erkendelse af at jeg nok havde meget at lære. Samme slags tanker har jeg gjort mig i alle mine efterfølgende 70 år, når jeg har tegnet og malet. Tegningen forestiller i øvrigt Pinocchio, hvis næse vokser ud til en gren som straf for hans lemfældige omgang med sandheden.

Tegningen herover er fra 1958, da der foregik asfaltarbejde på Langagervej. Den forestiller en hestetrukken vogn med flydende tjære og selv nu på mere end 50 års afstand må man få medlidenhed med den stakkels hest, som måtte gå og stå med bagdelen lige op ad den glohede vogn.

T.v. formskrift, som jeg lærte den i 1. klasse på Lykkebo Skole: bogstavet b eksemplificeret med tre farvelagte balloner, den gule i forgrunden og den grønne længst borte, helt i overensstemmelse med Johannes Ittens lære om farvedybde, men selvfølgelig længe før jeg vidste noget om Ittens farvelære. T.h. samme b otte år senere.

Vores sommerhus i Bagsværd lå lige ud til Fedtmosen. Man kom ud i mosen ad smalle trådte fodstier, som dels fulgte adgangsveje, der stammede fra tørvegravningens tid, dels var trådt af senere almindelige besøgende, bl.a. langs Værebro Å på mosens sydside. Tørvegravningen i mosen ophørte vist nok i slutningen af 1940´rne, men endnu i 1950´erne var tørveskærene mange steder synlige, bl.a. med firkantede huller, hver på nogle få kvadratmeter, ordnede i rækker på hver side af en lav dæmning. Andre steder var tørvegravningen nok af ældre dato, men i mosens nordøstlige del var der nogle store relativt nye tørveskær, omgivet af tæt birke- og pilekrat, med krystalklart vand og med en forunderlig vandflora, bl.a. nogle store tropisk udseende agavelignende vækster (det må have været krebseklo). I mosen oplevede jeg også nærkontakt med mange dyr: insekter, fisk, fugle. Det var en stor oplevelse fx at se en stor hungedde med en stime mindre hanner efter sig i det klare vand mellem vandplanterne, i en del af mosen der var uden direkte forbindelse til åen og den øvrige mose. Et mirakel og et mysterium for en barnesjæl. Men nu på mange års afstand er det mest naturen som helhed, jeg husker: sommerdage med solindfald gennem birkeløvet, fuglesang og en krydret grødeduft. Og vinterdage med frost og nøgne birketræers grenslør mod en grå himmel, og okker og violette farver i rørskovenes lodrette skravering. Tegningen til højre forestiller mig, der fisker med en hjemmelavet fiskestang i Værebro Å (nu Tibberup Å). Fiskestangen var mere legetøj end et praktisk redskab. I hvert fald fangede jeg aldrig noget. Tegningen er lavet af mor i 1959.

Skibe, hvaler, hajer, en panter og en elefant, som prøver at slukke en skovbrand, fra 1959-60, mens jeg gik i 1. klasse. Da jeg havde fået styr på alfabetet, skrev jeg en historie om to papegøjer, som slap ud af deres bur og fløj til et fantasiland i Nordamerika. Det blev til et helt fantasiunivers, som jeg skrev og tegnede videre på helt frem til mine teenageår. Desværre har jeg kun gemt nogle af kortene over fantasilandet.

Det var ikke særlig svært for mig at lære alfabetet og at stave og skrive, men det skulle dog læres. Og herefter var det spændende at bruge den nye færdighed. For så vidt en helt normal procedure. Der er imidlertid en anden læsefærdighed, som jeg ikke kan huske, jeg nogensinde har lært, men som er faldet helt naturlig for mig, ligeså længe jeg kan huske tilbage: læsningen af landkort. Jeg har ligesom altid kunnet omsætte et landskab eller et bybillede til et kort og jeg har kunnet læse et kort og omsætte det til billeder for mit indre blik. Nogle af mine første tegninger var således primitive landkort. Da jeg lærte at læse bogstaver kunne jeg så gå mere i dybden med signaturforklaringer, målestoksforhold m.v. og jeg kunne begynde at studere Geodætisk Instituts målebordsblade, som blev lavet frem til midt i 1960´erne, og som savner deres lige mht. detaljerigdom. Kortet til højre må jeg have tegnet i 9-10 årsalderen og det har nok mere haft Politikens "Kort over København" som inspirationskilde. Nedenfor til venstre fantasilandet, som jeg forestillede mig på Nordamerikas vestkyst. Som man måske kan ane minder det en del om Skandinavien. Til højre en af landets byer, tegnet med forbillede i målebordsbladene. 

Sommeren 1963 arbejdede far med gavlmalerier i Jylland, og jeg var med og havde tid til at gå på opdagelse i bl.a. Randers, Vejle og Grenå, mens han malede gavle. Jeg har stadig maleriske billeder af provinsbymiljøerne på min indre nethinde, og et konkret minde i form af en tegning fra Randers: hjørnet af Skansegade og Bøsbrovej. T.h. samme sted som det ser ud i dag (Google Maps 2024). 

I de første mange år kom man til sommerhuset i Bagsværd ad markveje og hjulspor og der var hverken kloakering eller elektricitet, i hvert fald ikke hos os. Men fra 1961 påbegyndtes en total modernisering af området med anlæg af asfalterede veje og el- og vandforsyning, som forberedelse for helårsbebyggelse. Bulldozere og gravkøer flyttede om på kolossale mængder jord, og udgravninger og dæmninger tog form tværs igennem haver, skovtykninger og mosepartier. Hen imod slutningen af 1960´rne fik området den form det har i dag, med villakvarter, almennyttigt boligbyggeri (Værebroparken), moderne institutioner og en Fedtmose, der næsten er ukendelig i forhold til dengang. Vores eget helårshus stod færdigt 1964. Tegningen til venstre med gravkoen er fra 1963.

De fire tegninger t.h. og herunder er fra formningstimerne på Bagsværd Skole i 7. klasse 1965-66. Måske var de medvirkende til den topkarakter, jeg fik i formning, i øvrigt min eneste karakter over middel dette år. Den maleriske landlige bygning er set og tegnet fra skolegården. Den forsvandt året efter, da skolen blev udvidet med nye betonfløje.

Min rapport fra en lejrskoletur til Bornholm og Christiansø i begyndelsen af skoleåret 1966-67 blev også godt modtaget, trods en del stavefejl, bl.a. på kortet over Ertholmene, som ses til højre. Det hedder selvfølgelig Græsholmen og ikke Græskolmen og - knap så selvfølgeligt - Ertholmene og ikke Erteholmene. Fuglen på Græsholmen er en alk.

I 8.-10. klasse 1966-69 var jeg i erhvervspraktik hhv. som landinspektør, forstmand og meteorolog. Det var i alle tre tilfælde dejlige afbræk fra de almindelige skoledage, hvor mine interesser for korttegning, natur og vejr også fik helt nye og praktiske perspektiver. På tegningen t.v. en teodolit, som trods teknisk videreudvikling stadig er et uundværligt hjælpemiddel ved landmåling. T.h. gik jeg i fars kalligrafiske fodspor med forsiden til rapporten fra ugen som forstmand.

Efter erhvervspraktikken som meteorolog byggede jeg min egen engelske hytte i haven i Bagsværd, først med maksimum- og minimumtermometer og hygrometer, og jeg begyndte at føre vejrdagbog. Senere fik en termograf også plads i hytten. Den tegnede med frostfrit blæk en kurve over temperaturen i løbet af en uge og betød, at kun én ugentlig aflæsning var nok for at føre temperaturstatistik.

Min sidste bevarede barndomstegning: vejrkortet fra d. 15. november 1970 kl. 12 GMT, publiceret i Meteorologisk Instituts Vejrberetning d. 16. november 1970 mens jeg arbejdede på DMI. Et par uger senere fyldte jeg 18 år og min barndom var definitivt forbi.