Færgevejskilen er omgivet af bebyggelser på alle sider og løber dermed som en kile af natur igennem et bymæssigt område. Pga. sin oprindelige bestemmelse som motorvejsareal har den lidt en hård medfart med regulering af vådområder og forstyrrelse af jordlag, og da den tillige før 1960´erne var landbrugsområde, må det meste af dens nuværende vilde flora og fauna anses for at være nytilkommen, indvandret fra omgivelserne eller spredt fra nogle få lommer af bevaret natur langs diget, omkring og i vådområderne og i Meulenborgskoven.

En sammenligning af de to luftfotos t.h. er næsten skræmmende, når man ser, hvordan landskabet omkring Færgevejskilen er blevet udbygget. Men det skal siges, at agerlandet i 1954 heller ikke havde meget med natur at gøre, og ser man nøjere efter, er der faktisk mere skov på fotoet fra 2014 end på det fra 1954.

På billedet t.h. ses en klynge bjerg-knopurt på Færgevejskilen. Den er egentlig en forvildet haveplante, men med sine funklende violette og duftende blomster tiltrækker den bl.a. sommerfugle, og sammen med vilde knopurtarter har den nydt godt af dele af Færgevejskilens friholdelse for høslæt. I de senere år har der været høslæt én gang årligt på Færgevejskilen, gerne tidligt på sommeren, hvilket har resulteret i at mange sentblomstrende urter ikke har kunnet nå at blomstre og sætte frø. I 2016 blev høslættet forsøgsvis rykket frem til midt i august, og samme år kunne man se flere blomstrende urter end ellers. Desværre var det sene høslæt en engangsforeteelse, men mindre dele af de åbne arealer har herefter været helt undtaget for høslæt. Nogle arealer er permanent for sumpede til maskinelt høslæt og holdes åbne ved manuel beskæring af træopvækst. I foråret 2021 blev der lavet kontrolleret afbrænding på trekanten lige vest for Rønnebær Alle og på et lille areal ved den store Sneglehøjsø.

I det levende hegn langs diget finder man især eg, ask, ahorn, hassel og slåen, men også en del mere avlsprægede frugttræer, især på strækningen mellem Ellemosen og Borgm. P. Christensens Sti. Måske er de rester af de frugtplantager, som i begyndelsen af 1900-tallet lå på digets nordside netop ved denne strækning. Plantagerne fandtes kun i en kort årrække, men åbenbart længe nok til at efterlade sig varige spor. Senest, i 2015, er der anlagt en ny lille frugtlund (billedet t.h.) på digets nordside lige ved Borgm. P. Christensens Sti i et samarbejde mellem Færgevejskilens frivillige og elever på Borupgårdskolen.

Vådområdernes vegetation består bl.a. af gul iris, bredbladet dunhammer, eng-kabbeleje (billedet t.v.), flere stararter, tagrør, rørgræs, hvid nøkkerose, gul åkande, vandrøllike og blærerod. Der har på et par undtagelser nær været søer og moser de samme steder som nu flere hundrede år tilbage, men pga. jorddeponering fra omgivelsernes byggerier, udgravning af søerne, ukontrollerede stigninger og sænkninger i vandstanden, kloakering og tilførsel af forurenet vand har betingelserne vekslet så meget, at kun lidt af den oprindelige sarte moseflora har overlevet. Således ses ingen bøllearter og heller ikke kær-mysse, soldug eller krebseklo, arter som findes i uberørte vådområder fx i Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn og ved Gurre Sø. Ellemosen, som blev hårdt maltrakteret under byggerierne af Vapnagårds og Borupgårds boligkvarterer, har nu den store fordel frem for både søerne ved Sneglehøj og kælkebakken og Meulenborgs mølledamme, at den - så vidt vides - ikke har noget tilløb af overfladevand fra veje og bebyggelser. Det betyder at den er forskånet for tilførsel af vejsalt, olie- og asfaltrester, afslidt autogummi og andre forureningsprodukter. Årsagen til en lejlighedsvis okkerfarvning af vandet er ukendt, men den skyldes altså næppe menneskeskabt forurening. Ellemosens flora er for øjeblikket ikke mere artsrig end Sneglehøjsøernes, men dens fremtidsudsigter er bedre.

Dyrelivet, som er snævert forbundet med plantelivet, er heller ikke voldsomt artsrigt på Færgevejskilen, men pga. sin større mobilitet er det i en mere intens vekselvirkning med omgivelserne med tilførsel af nye arter, så snart muligheder byder sig. Selv om Færgevejskilen er omgivet af bebyggelser på alle sider, så er der ikke langt til fx Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn, Rørtangkilen og Den Grønne Vestkile. Der er fisk i både den store Sneglehøjsø, i søen ved kælkebakken og senest også i den genetablerede nedre Meulenborg-mølledam, trods den tvivlsomme vandkvalitet alle tre steder. Mest overraskende er forekomsten i søen ved kælkebakken af aborre, som ikke er nogen specielt hårdfør fisk. Skalle (billede t.h.) er med sikkerhed observeret både i søen ved kælkebakken, den store Sneglehøjsø og den nedre Meulenborg-mølledam. I Ellemosen tyder dna-analyser også på, at der lever fisk, men det er uvist hvilke arter. Ellemosens store bestand af grønne frøer fremgår af højlydte kvækkekor i maj (grøn frøs parringssæson), og sandsynligvis yngler her også stor og lille vandsalamander, eftersom begge arter er fundet på land i mosens umiddelbare nærhed.

Nogle år, afhængigt af hvor meget forurenet vand, der tilføres, er vandkvaliteten i den store Sneglehøjsø og i søen ved kælkebakken formentlig for ringe til, at grøn frø (billede t.v.) kan yngle. Bedre synes det at stå til i den lille Sneglehøjsø, som ganske vist er forbundet med den store med en grøft, men hvorfra der i maj, ligesom i Ellemosen, kan høres talstærke kvækkekor. Meulenborgs nedre mølledam havde tidligere bestande af både grøn frø og snog. Den grønne frø er måske tilbage, men næppe snogen, som imidlertid stadig kan ses så tæt på Færgevejskilen som i Borupgårds gamle park. Hugormen fandtes langs diget nord for Stolbjerg Bakke langt op i forrige århundrede, men forsvandt formentlig under de store jordarbejder i forbindelse med Vapnagård- og Borupgård-byggerierne. Den nærmeste nulevende hugorme-bestand findes i Nyrup Hegn.

Ellemosens gode vandkvalitet gør at den også er yngleplads for forskellige insekter, som tilbringer deres larvestadier i vand. Flere arter guldsmede og vandnymfer ses om sommeren ved mosen, ligesom den gyldne sivbuk (billede t.h.). Der findes flere sivbuk-arter, men alles livscyklus er knyttet til planterødder under vand fra fx dunhammer, og Ellemosen har netop store bevoksninger af bredbladet dunhammer. I det hele taget synes mosen at være et velfungerende og temmelig artsrigt økosystem. Det er i sig selv glædeligt, og for de menneskelige beboere i mosens nærhed på Storsejlet og Topsejlet er det måske dobbelt glædeligt, fordi det betyder, at de er forskånet for myg i større omfang. Rovinsekter, fisk, frøer, salamandre, flagermus og fugle i mosen sørger simpelthen konstant for at holde myggebestanden i ave ved at opæde både voksne myg og deres æg og larver.

Af natsommerfugle på Færgevejskilen kan nævnes birkemåler, stor frostmåler, lille frostmåler, slåen-frostmåler, broget havemåler, benvedmåler, almindelig bladmåler, vikkeugle, agerugle, husmoderugle, humleugle, almindelig pyramideugle, berber-pyramideugle og zigzag-spinder. I 2018 blev der fundet larver af den sjældne seljepilglassværmer og i 2025 et voksent eksemplar af slægtningen stor glassværmer (billede t.v.). Det samlede antal registrerede natsommerfuglearter er oppe på over 100. Og det virkelige tal kan være meget større. I den nærliggende Borupgårdskov, som er grundigere udforsket mht. natsommerfugle, er der fx registreret mere end 200 arter, heriblandt sjældenheder som rødbrun snerremåler, ahornmåler, aske-septemberugle, og grøn egeugle (også kaldet store Olsen). På Topsejlet er fundet natsvalehale-larver på en hyld. Kolibrisværmeren duehale er set på Vapnagård. Seksplettet køllesværmer (billedet) er observeret ved Rørtang og ved svømmehallen. Slægtningene lille og femplettet køllesværmer har de senere år kunnet ses på brakmarker ved Nyrup, 3-4 km fra Færgevejskilen.

Færgevejskilens store fritstående egetræer synes allerede at have en fast bestand af den lille dagsommerfugl blåhale. Det hvide C og det hvide W forekommer også. Den store flotte kejserkåbe blev juli 2019 set i Meulenborgskoven og i 2023 og 2025 ved Sneglehøjsøerne. Kejserkåben har siden 2004 haft faste bestande på Gurre-egnen og er de senere år også set i Borupgårdskoven og Montebelloskoven. Nyklækkede kejserkåber fouragerer ofte på blomstrende brombær i begyndelsen af juli, og da Færgevejskilen har mange små brombærkrat, så er fødegrundlaget til stede for en permanent kejserkåbebestand. Guldhalen (billedet t.h.) blev første gang set på Færgevejskilen i august 2023, og i 2024 og 2025 blev den atter fundet. De almindelige danske dagsommerfuglearter: stor bredpande, dagpåfugleøje, nældens takvinge, admiral, græsrandøje, engrandøje, skovrandøje, almindelig blåfugl og de tre gængse kålsommerfuglearter ses hvert år på Færgevejskilen, til dels også som æg, larver og pupper.

Af fugle på Færgevejskilen kan nævnes tornsanger (billedet t.v.), gærdesanger, kærsanger, rørsanger, nattergal, sangdrossel, solsort, sjagger, jernspurv, rødhals, musvit, blåmejse, stillits og grønirisk, som alle kan høres synge og kalde flere steder på Færgevejskilen og må betragtes som ynglefugle. Nattergalen sang fra 1990´erne og frem til 2003 både fra Sneglehøj-området og fra Ellemosen, men var herefter fraværende i ti år. I maj 2014 var den tilbage, kun en måned efter at Ellemosen og diget nord herfor var blevet oprenset for affald, og den foredrog især sin sang fra stedet, hvorfra en affaldsdynge netop var blevet fjernet. De frivillige, som havde forestået fjernelsen, kunne vel ikke have fået en større påskønnelse for deres indsats! Sandsynligvis har Færgevejskilen endnu flere ynglende fuglearter, og den gæstes desuden af mange strejfende, især under træk og om vinteren: fiskehejre, musvåge, spurvehøg, havørn, rød glente, natugle, vibe, skovsneppe, engpiber, hvid og gul vipstjert, misteldrossel, havesanger, fuglekonge, halemejse, dompap, kernebider, grønsisken og isfugl.

I vådområderne yngler blishøne og grønbenet rørhøne og sandsynligvis også vandrikse (billede t.h.). Sidstnævntes sære nasale hvæsen kunne høres fra Ellemosen i 2015 og 2017, og i 2025 blev mindst to eksemplarer set sammesteds i april. Her slog et knopsvanepar sig også ned og byggede rede i april 2017, vist nok for første gang siden 1970´erne. Desværre forlod parret mosen i utide uden at have sat afkom i verden, måske pga. for lidt føde i det begrænsede åbne vand, måske pga. forstyrrelse fra mennesker. Mere held havde et par grågæs, som viste sig i den store Sneglehøjsø både i 2023 og 2025 med hhv.1 og 4 gæslinger, og endnu mere held havde et par gravænder, som i 2023 kunne ses med ni dunede ællinger i søen. I efteråret 2025 gæstede et par krikænder søen. I øvrigt gør Færgevejskilens beliggenhed nær ved Øresunds smalleste sted at store trækkende og trompeterende traneflokke kan ses og høres hvert forår og efterår, sommetider ganske lavt, i helt ned til 50-100 meters højde.

Af andre dyr, som lydligt gør opmærksom på deres tilstedeværelse, kan nævnes græshopper, som er repræsenteret med mindst fire arter: enggræshoppe, almindelig markgræshoppe, buskgræshoppe og stor grøn løvgræshoppe (billedet t.v). Sidstnævnte har en meget højlydt sang (skratten), som kan vedvare næsten uden pauser i timevis på sensommereftermiddage og -aftener. Når man ser den, forstår man godt lydstyrken under stridulationen (strygningen af vingerne imod hinanden). Denne løvgræshoppe har en længde på op til 6 cm fra hovedet til spidserne af de lange, kraftige og rillede vinger.

Hvor der er store træer på Færgevejskilen, kan man se egern, og ved alle søer og vådområder jager flagermus insekter på sommeraftener, men det er uvist hvilke arter. Sommetider, især på efterårsaftener, kan man mellem husene i de nærmeste bebyggelser høre den tikkende piben fra skimmelflagermus-hanner, og det er muligt at skimmelflagermus også fouragerer over søerne om sommeren. Andre af de insektjagende flagermus virker meget små og er måske dværgflagermus. Ræve ses af og til over alt på Færgevejskilen og man kan i tætte krat langs diget og andre steder finde rævegrave. Lækat yngler muligvis også. Arten er set flere gange på Færgevejskilens vestlige del, især, og ikke overraskende, i nærheden af diget - det slanke og smidige rovdyr er som skabt til at jage mus i de snævre hulrum i et stendige. En død ilder blev fundet ved dobbeltdiget i 2015. Endelig ses rådyr ofte på Færgevejskilen. Tidligere var deres egentlige hjemsted måske Nyrup Hegn, Teglstrup Hegn eller Egebæksvang og de brugte kun Færgevejskilen til fouragering. Men de senere års mere og mere tætte kratbevoksninger synes at have skabt betingelser for rådyrs permanente ophold på Færgevejskilen, og sommeren 2025 kunne man se mindst et rålam sammen med sin mor ved Sneglehøjsøerne (billedet t.h.).

På billedet t.v. ses lancet-vejbred, gul kløver m.m. vest for Ellemosen. Foto Lisbet Kragh 29. maj 2024.